Song Bekendt Lyrics

[Vers 1]

Jeg har en ven med brune øjne og bredt smilebånd

Fjerde søn i familien af en kurdisk og en mor fra Lebanon

Klarer sig med hvad han har lige ved hånden

Våben i hukommelsen, blokkens regler i munden, økonomien i lommen

Nul’te klas’ med alle de unge shababs

Delte aviser ud på Blågaards plads

Puf-puf pas

Smidt ud af to skoler, låste ham fast

I systemet, da det tvang ham til at gå på glas

For fordomme forfølger en nybygger

Det startede bare med at drengene flippede 20’ere ud af bycykler

Med alderen blev han bevidst om hvad der trak de dybe skygger

Det absurd hvor meget ord som race og asyl fylder

Nu han venner med alle, men lytter til de rette folk

Gift men han spreder sandhed, gør sin mami stolt

Aktiv rolle i folkets hus, job som arabisk tolk

Videre fra de stramme tider, Nørrebro sammenhold

[Omkvæd]

Vi træder ved siden af

Hinanden hver dag

Vi ku’ være hinanden bekendt

Vi træder ved siden af

Hinanden hver dag

Vi ku’ være hinanden bekendt

[Vers 2]

Jeg har en veninde fra et sted hvor alting ik’ er lige i nærheden

Hvor der var lydbånd og tegneblokke på pigeværelset

Den jyske vestkyst skyllede roen, familiehjertet

Til filmskolen sat’ et par kroner mer’ på frimærket

Tilflytter i milleniummets Nørrebro

En mand blev skudt ved hendes dør efter den første uge

Som lille slog hun sin fugl ihjel ved et uheld da døren slog

Og siden har hun været bange for ting der ik’ kan ændres og gøres goe

Hun følte sig hjemme, stille og roligt

Med jantelovs fravær og mennesker der matchede hende personligt

Givende bydel at bo i

For en der tænker større, det at skille sig ud i forstaden er næsten helt umuligt

Men hun savner de rene gader uden os og larm

Kreativ kedsomhed og bølgerne der bruser frem

Drømmer om at flyve i luftballon mod solnedgangen

Og gi’ sin datter om opvækst der kan gro hendes poler sammen

[Omkvæd]

Vi træder ved siden af

Hinanden hver dag

Vi ku’ være hinanden bekendt

Vi træder ved siden af

Hinanden hver dag

Vi ku’ være hinanden bekendt [Vers 3]

Jeg har en homie, med et af de pulsende egns hjerter

Stretch i ørerne og en tolerance tærskel med strækmærker

Han finder timer i døgnet der ik’ er der

Ud af en venstreorienteret familie med raketter og rækværker

Næstekærligheden er diesel til hans motor

I ungdomshusets kamp hvor politiske aktioner

Mod kapitalismens kvoter og diskrimination

Der kæmper han for den kultur der ku’ være lige hvad vi har brug for

Vækstlags entreprenør, gi’r branchen kulør, talenter den chance de søger

Graf og hiphop ambassadør

Sprudlende men skrantende miljøer når kommuner har brændt hver en øre

Værdierne piercet fast i mund og bryst holder faklen tændt

For hvad hjertebørnene måtte kravle hen

Efter en kunstpause flytte han og Nørrebro sammen igen

Da han i 012 overtog sit barndomshjem

[Omkvæd]

Vi træder ved siden af

Hinanden hver dag

Vi ku’ være hinanden bekendt

Vi træder ved siden af

Hinanden hver dag

Vi ku’ være hinanden bekendt

[Vers 4]

Jeg har en overbo der kom her til i 91

Overvældende kvarter for en beskeden eksistens

Der ikke vil ende som småborgerligt stenaldermenneske

Med dem der defineres af hvad de ser når TV’et tændes

Værten i sin opgang, let at falde til

Fest i det latinamerikanske kælder atallier

Irakisk kæreste, fornyet selvopfattelse

Skålede i linje fem for Laudrup og dansk genopstandelse

Fuldt udviklet kulturbevidsthed

Humus og Hus Forbi med hjem til sit skjulte fristed

Men andels kronen blev fordoblet med årtusindeskiftet

Og hang uteakhabaarigtet underklassen op på krucifikset

Tvang de småt bemidlede til at flytte der fra

Opgangen fyltes med højtlønnede yngre par

Skabte spændinger i by hjerternes lymfekar

Råb og blikke følte hun stod på mål for deres bekymringer

Men hun har aldrig været i tvivl om at blive

Selv om tilliden til samfundet ik’ er lige så massiv

Nørrebro’er til hun bæres ud af sit tidslomme liv

Og i kælderen kom et kreativt musikkollektiv